Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Livestreamingen “Vores urolige klode” Ved geofysiker Bo Holm Jacobsen

1 november, 2022 kl: 18:45 til 21:00

Gratis

Vi er så heldig at vi har fået lov til at være vært for livestreaming af naturvidenskabelig foredragene fra Aarhus Universitets Søauditorierne.

Foredragene udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfonden.

Forelæsere er oftest forskere – primært fra Aarhus Universitet, men også andre universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet – som fortæller om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for primært naturvidenskab og sundhedsvidenskab.
Niveauet er højt, og som deltager bliver man udfordret, men kan få udbytte af alle foredrag – uanset hvilke faglige forudsætninger man har.

De fleste af foredragene tiltrækker hver aften 800 deltagere alene i Søauditorierne i Aarhus hvorfra de livestreames. Foredragene ikke er offentligt tilgængelige på nettet – hverken mens de afvikles eller efterfølgende.

Vi vil rigtig gerne skabe et fællesskab så det, ud over en videnskabelig/kulturel oplevelse, også bliver en fælles, social oplevelse hvor vi mødes og deltage i og opleve foredragene sammen – uanset om I kommer alene eller sammen med nogle I kender.

Der kan stilles spørgsmål til forelæseren via sms eller Twitter undervejs i foredraget og forelæseren vil svare på så mange spørgsmål som muligt i den sidste del af foredraget. Vi vil selvfølgelig hjælpe med at sende spørgsmålene hvis der er brug for det. Undervejs i foredraget er der en 20 minutters pause.

Vi vil byder velkommen, informerer om programmet for aftenen og hjælpe med at sende spørgsmål.

Om foredraget “Vores urolige klode”

Trods vor magt over naturen udgør jordskælv og tsunamier stadig voldsomme og uforudsigelige trusler mod liv, ejendom og infrastruktur. Men jordskælv holder også Jordens overflade ung, frugtbar og oven vande og afslører detaljer om Jordens dybe indre.

Det er klodens urolighed som holder Jordens overflade beboelig og smuk for væsener som os.

Men i en verden hvor mennesket i stigende grad er herre over sine eksistensvilkår, står jordskælv og tsunamier tilbage som nogle særligt voldsomme og uforudsigelige trusler som vi gerne vil forstå for bedre at kunne beskytte liv, ejendom og infrastruktur.

Du vil få at se hvordan høj-præcise GPS-målinger og radarsatellitmålinger kombineres med klassiske geologiske undersøgelser og nu giver bedre mulighed for at forudsige risikoen for jordskælv.

Computerberegning af jordskælvsbølger kombineres med modeller af bygninger for at forbedre sikkerheden indendørs. Og computernetværk sammenkobler seismometre til hurtig varsling af borgere når jordskælvet faktisk går i gang og en eventuel tsunami er på vej. På denne måde er konsekvenserne ved jordrystelser stærkt reduceret i de egne hvor der er råd til at bygge rigtigt. Tsunamier er derimod stadig svære at værne sig imod.

En positiv sideeffekt af jordskælvsbølger er at de også spiller den centrale rolle i forskernes forståelse af Jordens indre: et globalt net af tusinder af seismometre danner samlet set det indadrettede ”Hubble-teleskop” som giver meget detaljerede billeder af Jordens indre struktur, og det giver os indsigt i den ”motor” som former oceaner, bjergkæder og vulkaner.

Under foredraget får du lejlighed til at lytte til jordskælv og forske lidt med ørerne: kan man høre om Jorden er smeltet indeni?

Kom og vær med til en hyggelig og spændene aften.

Detaljer

Dato:
1 november, 2022
Tidspunkt:
18:45 til 21:00
Pris:
Gratis

Sted

Rangstrup Forsamlingshus
Over Jerstalsvej 232
Agerskov, 6534
+ Google Maps
Telefon:
+45 29 27 86 36

Arrangør

Forsamlingshuset
Telefon:
+45 29 27 86 36
E-mail:
kontakt@rangstrupforsamlingshus.dk
Se Arrangør hjemmeside